Livet er rejsen værd
Søren Haubjerg og Brian Løvenholdt
1.
Hovedet fyldt med drømme,
kurs mod ukendt kyst
Ser du modet komme, griber livets lyst.
Hvor du mærker tvivlen,
stormens hvirvlen
skaber du dit værd.
Så træd nu ud hvor modet lever frit.
Tro på selv det første skridt
For selv om livet rummer stort besvær
er det rejsen værd.
2.
Øjne, fremmed' blikke,
føler dig fortabt.
Mærker livet stikke, mærker livets kraft.
Du skal gribe chancen,
mist' balancen
leve nu og her.
Så træd nu ud hvor modet lever frit.
Tro på selv det første skridt
For selv om livet rummer stort besvær
er det rejsen værd.
3.
Kroppen styrkes
når du fletter livets snor.
Modet vokser der hvor fællesskabet gror.
Der hvor du kan dyrke
indre styrke
skabes karakter.
Så træd nu ud hvor modet lever frit.
Tro på selv det første skridt
For selv om livet rummer stort besvær
er det rejsen værd
4.
Hjertet fyldt med minder,
troen på sig selv
Ud af skyggen skinner solen på din sjæl
Du vil mærk' magien,
fantasien
som gir' mod på mer'
Så træd nu ud hvor troen ånder frit.
Tro på selv det første skridt.
For selv om livet rummer stort besvær
er det rejsen værd.