Svantes lykkelige dag
Benny Andersen
Se, hvilken morgenstund, solen er rød og rund
Nina er gået i bad, og jeg spiser ostemad
livet er ikke det værste man har, og om lidt er kaffen klar
Blomsterne blomstrer op, der går en edderkop
fuglene flyver i flok, når de er mange nok
lykken er ikke det værste man har, og om lidt er kaffen klar
Græsset er grønt og vådt, og bierne de har det godt
lungerne frådser i luft, ah hvilken snerleduft
glæden er ikke det værste man har, og om lidt er kaffen klar
Sang under brusebad, hun må vist være glad
himlen er temmelig blå, det kan jeg godt forstå
lykken er ikke det værste man har, og om lidt er kaffen klar
Nu kommer Nina ud, nøgen med fugtig hud
kysser mig kærligt og går, ind for at red' sit hår
Livet er ikke det værste man har, og om lidt er kaffen klar