Gi' os lyset tilbage

Rasmus Skov Borring og Per Krøis Kjærsgaard

[Intro] [Verse 1] Kloden har mange forskellige slags. Alle må leve og dø. Glæd dig - du er her alligevel nu! Meningen er vel at så sine frø, på en overladt stjerneø. [Chorus] Gi' os tiden tilbag', og lad os bruge ethvert timeslag. Dørene åbne og smilene slidt. Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit. [Interlude] [Verse 2] Lykken du holder i hænderne nu, den er vist egentlig min. Og at du lever og bærer og er, gør at jeg også kan værne om din; denne smukkeste disciplin. [Chorus] Gi' os glæden tilbag', og lad os leve af dét trylleslag: Kroppene mange, men styrken er en. Sådan er landet, der står på de viseste sten. [Interlude] [Verse 3] Ser du kun mørke, hvor du vender hen? Tomhedens sorte protest? Skyggerne lever kun hvor der er lys. Husk nu at solsiden klæder dig bedst! Og i aften, så se mod vest! [Chorus] Gi' os lyset tilbag'. Vi vender op på ethvert nederlag. Lukket bli'r åbnet og støjen bli'r tyst. Nu skal der danses og elskes, hvor mørket er lyst! [Interlude] [Verse 4] Alt hvad vi kom for at give og få: dele og elske og slås. Blev på et år, det vi levede på, fællesskab fødes når JEG bli'r til OS! Og vi vandrer med Helios. [Chorus] Gi' os landet tilbag'. Gi' tolerancen et nyt folkeslag. Hjertet er åbent og sindet er frit. Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit. [Outro]