Den blå anemone

[Verse 1] Hvad var det dog der ske -te? Mit vinterfrosne hjertes kvarts må smeltes ved at se det, den første dag i marts. Hvad gennembrød den sorte jord Og gav den med sit sølvblå flor. Et stænk af himlens tone? Den lille anemone jeg planted der i fjor. [Verse 2] På Lolland jeg den hen-ted’. Et kærtegn fra min fødeø så gik jeg her og vented’ og tænkte, den må dø. Den savner jo sit skovkvarter sin lune luft, sit fede ler. I denne fjendske zone forgår min anemone, jeg ser den aldrig mer’. [Verse 3] Nu står den der og nik-ker Så sejersæl i Jyllands grus U- kuelig og sikker, trods ensomhed og gus. Som om alverdens modgang her har givet den et større værd. En lille amazone Og dog min anemone som søens bølge skær. [Verse 4] Hvad var det dog der ske-te? Mit vinterfrostne hjertes kvarts Det smelter ved at se det, den første dag i marts. Jeg tænkte “evigt skildtes ad min sjæl og glæden”, da jeg sad I vint’rens grumme done. Nu gør min anemone mit hjerte atter glad. [Verse 5] For denne rene far-ve Den er mig som en vårens dåb Den la’r mig nyfødt arve, en evighed af håb. Så bøjer jeg mig da mod jord Og stryger ømt dit silkeflor En flig af nådens trone. Du lille anemone Hvor er din skaber stor.